Koronaråd til reindrifta

Reinskilling kan gi økt smitterisiko. Her er gode råd for deg som driver med reindrift:

Dette innholdet er mer enn ett år gammelt. Informasjonen kan derfor være utdatert.

Publisert 21.12.2020

Mange holder på med reinskilling nå og det er en arbeidssituasjon som kan gi økt smitterisiko. Her finner du råd om hvordan du kan redusere risikoen.

Først og fremst er det viktig at alle følger smittevernrådene fra myndighetene. Du finner oppdatert informasjon på nettsidene til Folkehelseinstituttet og på helsenorge.no

Vi anbefaler at alle reineiere, siidaandelsledere og reinbeitedistrikt tenker gjennom hvordan dere kan utfører nødvendige arbeidsoppgaver med minst mulig risiko for smitte.

Begrens reinskilling
Ved skilling av rein kan det være en utfordring å holde avstand til kollegaer. Vi ber om at skilling begrenses i størst mulig grad.

Arbeidet bør gjennomføres med de nærmeste arbeidskollegaene og uten nærkontakt med reineiere eller andre utenfor distriktet. Loggfør gjerne hvem som er til stede i reingjerdet for å gjøre sporing av eventuell smitte enklere.

Følg de nasjonale retningslinjene og rådene nedenfor.

Slik kan du forebygge smitte

Begrens kontakten med andre og hold avstand

  • Begrens kontakten med de som ikke er del av familien og det nærmeste arbeidsfellesskapet mest mulig.
  • Minimer besøk, spesielt til personer i risikogruppen 
  • Finn alternativer til håndhilsning og klemming 
  • Hold minst én meters avstand til personer – gjerne mer 
  • Hvis du er i en gjeterhytte/lávvu/gamme, oppfordrer vi til at det begrenses til nærmeste familie/ gruppe. Legg til rette for håndvask og ha håndsprit lett tilgjengelig 
  • Bruk teknologiske hjelpemidler (sender/mobil og lignende) for å holde avstand 

Vask/sprit hender og utstyr

  • Vask hendene ofte og grundig, spesielt når du har vært ute blant folk og deltatt i arbeid
  • Bruk håndsprit hvis du ikke har såpe og vann tilgjengelig 
  • Tørk jevnlig av kikkert, sender (iCom, apparatet, walkietalkie) og mikrofon, telefonskjerm, GPS, skuterstyre, ATV-styre, hørselvern, bilratt og andre personlige berøringspunkter/gjenstander med håndsprit
  • Bruk dine egne kniver, lassoer, tenger med mer og hold dem mest mulig rene 
  • Unngå direktekontakt med overflater som bensinpumpehåndtak, dørhåndtak med mer – bruk hansker eller jakkeerme 

Nys i albuekroken og hold deg hjemme om du er syk

  • Host/nys inn i et papirlommetørkle som du kaster eller brenner. Hvis du ikke har et papirlommetørkle, bør du hoste eller nyse i albukroken slik at du ikke sprer dråper ut i lufta 
  • Hvis noen er syke, må de holde seg hjemme

 

Grensepassering for reindriftsutøvere
De nye bestemmelsene om karantene ved innreise til Norge får følger for reindriftsutøveres karanteneplikt. Reindriftsutøvere har nå ikke et generelt unntak fra karantenebestemmelsene.

Det er særlig to unntak fra den generelle karanteneplikten i covid-19-forskriften som vil kunne komme til anvendelse for reindriftsutøvere som må krysse grensen under utøvelse av reindrift. Disse er:


- Unntak fra innreisekarantene for visse arbeids- og oppdragstakere, jfr. §6b.

- Særskilt unntak fra innreise- og smittekarantene for personell i kritiske samfunnsfunksjoner, jfr 6e.

Covid-19-forskriften §6b vil kunne gjelde for reindriftsutøvere i grenseområdene der det blir vanskelig å kombinere aktiv utøvelse av reindrift med jevnlig testing av covid-19.

Når det gjelder covid-19-forskriften §6e, har Landbruks- og matdepartementet som ansvarlig sektormyndighet definert reindriftsutøvere som samfunnskritisk personell, da de er en del av landets matforsyningssikkerhet. Dette unntaket kan få anvendelse for svenske og finske reindriftsutøvere som må krysse grensa i forbindelse med aktiv reindrift, der det ikke vil være tid å gjennomføre testing for covid-19/avvente negativ test, f.eks i forbindelse med gjetning eller arbeid i skillegjerder.

Norske reindriftsutøvere som har vært i Sverige eller Finland i forbindelse med reindriften f.eks. i forbindelse med gjetning eller arbeid i skillegjerder, og som ikke omfattes av unntaket i § 6a eller §6b, kan unntas fra karanteneplikten (jf. §6e) når de kommer hjem til Norge dersom de er strengt nødvendige for å opprettholde den daglige reindriften og det ikke er praktisk mulig å gjennomføre testing for covid-19 eller tid til å avvente en negativ test.

Det presiseres at alle unntakene gjelder kun personer som er aktivt med i driften. Videre gir ikke unntakene fritak for karantene ved nærkontakt med smittet person.

Vi minner om at det er viktig å følge rådene om smitteforebyggende tiltak. Hvis noen blir syke eller smittet, gjelder reglene for isolering uten unntak.

Hvis du som reindriftsutøver får problemer med å passere grensen i forbindelse med arbeid i reindrifta, kan du ta direkte kontakt med Statsforvalteren på telefon.

Les mer om karanteneplikten her

Boazodoalu koronarávvagat

Ollugat leat dál gárddástallamin, ja dan bargodilis sáhttá dávda álkibut njoammut. Dá leat rávvagat, mo unnidat njoammunriskka.

Ovddemustá lea mávssolaš, ahte buohkat čuvvot eiseválddiid njoammuneastadanrávvagiid. Don gávnnat ođđaseamos dieđuid Álbmotdearvvašvuođainstituhta neahttasiidduin ja siiddus helsenorge.no

Mii ávžžuhit ahte buot boazoeaiggádat, siidaosiid jođiheaddjit ja orohagaid olbmot jurddašit mo bargguid doaimmahit nu ahte njoammunriska lea nu unni go vejolaš.

Ráddjejehket gárddástallama
Gárddástaladettiin ii leat buot háviid nu álki doallat gaskka bargoguimmiide. Mii ávžžuhit ráddjet gárddástallamiid dan muddui go lea vejolaš.

Barggu berre doaimmahit lagamus bargoguimmiiguin, ja nu ahte it leat lagaš oktavuođas badjeolbmuiguin dahje earáiguin, geat eai gula iežat orohahkii. Čállet áinnas logga, mii čájeha geat leat gárddis, nu ahte lea álkit guorrat vejolaš njoammuma.

Čuvvot riikkaviidosaš njuolggadusaid ja vuolábeale rávvagiid.

Ná eastadat dávdda njoammumis

Ráddje deaivvademiid earáiguin ja doala gaskka

Ráddje nu guhkás go vejolaš deaivvademiid singuin, geat eai gula bearrašii ja lagamus bargoguimmiide.  

  • Fina guossis nu unnán go sáhtát, erenoamážit dakkár olbmuid luhtte, geat gullet riskajovkui
  • Geavat molssaevttolaš dearvvahanvugiid gieđain buorástahttima ja salasteami sajis
  • Doala unnimustá mehtera gaskka olbmuide – áinnas eanetge
  • Jos orut guođohanbarttas/lávus/goađis, de mii ávžžuhit ráddjet dan geavahusa lagamuš bearrašii/jovkui. Láže vejolašvuođaid gieđaid bassamii ja ane gieđaid desinfiserenávdnasa olámuttos
  • Geavat teknologalaš veahkkeneavvuid (gulahallanreaidduid/mobiilla ja sullasaččaid) veahkkin, nu ahte sáhttibehtet doallat gaskka

Basa/desinfisere gieđaid ja reaidduid

Basa gieđaid dávjá ja vuđolaččat, erenoamážit go leat leamaš olbmuid siste ja searvan bargguide

  • Geavat gieđaiddesinfiserenávdnasa, jos sáibbo ja čáhci ii leat olámuttos
  • Sihko dávjá giikara, gulahallanreaidduid (iCom, rusttega, walkietalkie) ja mikrofovnna, telefovdnašearpma, GPS, skohtera stivrrana, njealjejuvllaga stivrrana, bealljesujiid, biilastivrrana, persovnnalaš guoskansajiid/dávviriid gieđaid desinfiserenávdnasiin
  • Geavat iežat niibbiid, suohpaniid, bastáid ja nu ain, ja ane daid nu buhtisin go sáhtát
  • Garvve guoskamis njuolga bensenpumppageavjjaid, uksageavjjaide ja nu ain – geavat suorbmafáhcaid dahje jáhkkasoajá

 Gastte giehtagávvii ja oro ruovttus jos leat buozas

  • Gosa/gastte bábernjunneliidnái, maid bálkestat dahje boalddát. Jos dus ii leat bábernjunneliidni, berret gossat dahje gastit giehtagávvii, nu ahte goaikkanasat eai leava áimmu mielde
  • Jos muhtumat leat buozas, fertejit orrut ruovttus

Badjeolbmuid rádjájohtin

Ođđa errennjuolggadusat, mat gustojit Norgii boahtimii, váikkuhit badjeolbmuid errengeatnegasvuhtii. Badjeolbmuin ii leat dál oppalaš spiehkastat errennjuolggadusain.

Covid-19-láhkaásahusas leat guokte erenoamáš spiehkastaga oppalaš errengeatnegasvuođas, maid badjeolbmot sáhttet geavahit go gártet rasttildit rájá boazodoalu oktavuođas. Dat leat:

- Dihto bargiid ja barggaheddjiid spiehkastat erremis, go bohtet riikii, vrd. §6b.

- Kritihkalaš servodatdoaimmaid bargiid erenoamáš spiehkastat erremis, go bohtet riikii, ja njoammunerremis, vrd 6e.

Covid-19-láhkaásahusa §6b sáhttá gustot rádjeguovlluid badjeolbmuide dalle go lea váttis ovttastahttit aktiiva badjebargguid ja jeavddálaš covid-19-iskosiid válddiheami.

Covid-19-láhkaásahusa 6e dáfus Eanandoallo- ja biebmodepartemeanta lea vásttolaš suorgeeiseváldi, ja dat lea meroštallan badjeolbmuid servodatkritihkalaš bargin, danin go sii gullet riikka borramušbuvttadansihkarvuhtii. Spiehkastat gusto Ruoŧa ja Suoma beale badjeolbmuide, geat fertejit rasttildit rájá aktiiva badjedoaimmaid oktavuođas, ja go eai astta válddihit covid-19 iskosiid/vuordit negatiiva bohtosiid, omd. guođoheami oktavuođas dahje gárddástaladettiin.

Norgga badjeolbmot, geat leat fitnan Ruoŧa dahje Suoma bealde boazodoalu oktavuođas, omd. guođoheami dahje gárddástallama oktavuođas, ja geaidda §6a dahje §6b ii guoskka, sáhttet luvvejuvvot errengeatnegasvuođas (vrd. §6e) go sii máhccet ruoktot Norgii, jos dat lea áibbas vealtameahttun beaivválaš badjedoaimmaid doalaheapmái ja go ii leat geavatlaččat vejolaš válddihit covid-19-iskosiid dahje ii leat dilli vuordit negatiiva bohtosa iskosiin.

Čielggasvuođa dihte namuhit vel ahte spiehkastagat gustojit dušše olbmuide, geat aktiiva barget badjedoaimmaiguin. Spiehkastagat eai luvve erremis, jos badjeolmmoš lea leamaš lagaš oktavuođas olbmuin, geasa dávda lea njommon.

Mii muittuhit, ahte lea mávssolaš čuovvut njoammuneastadandoaimmaid. Jos muhtumat buohccájit dahje dávda njoammu sidjiide, de gustojit errennjuolggadusat spiehkastaga haga.

Jos leat badjeolmmoš ja šaddet hástalusat ráji rasttildemiin boazobargguid oktavuođas, de sáhtát riŋgestit njuolga Fylkkamánnii.
 
Loga eanet errengeatnegasvuođa birra dás

Fant du det du lette etter?

Ta gjerne kontakt med oss via sikker melding dersom du ønsker at vi skal svare deg.