Dette innholdet er skrevet før 2019 da antall fylkesmannsembeter gikk fra 16 til 10. Informasjonen kan være utdatert.

Healsoedïenesjh

Dov lea krïevenasse daerpies healsoeviehkiem åadtjodh dennie tjïeltesne datne årroeh, jallh gusnie håallesth. Datne edtjh aaj daerpies healsoeviehkiem sjïerehealsoedïenesjistie åadtjodh. Fylhkenålma healsoedïenesjem vååksje jïh klååkemeaamhtesh gïetede juktie hoksedh datne dejtie dïenesjidie åadtjoeh mejtie edtjh utnedh.

Datne maahtah klååkedh jis datne ih dov reaktah åadtjoeh

Datne maahtah klååkedh jis vienhth datne ih dejtie healsoedïenesjidie åadtjoeh mejtie edtjh utnedh, jallh dastegh ih leah sïemes guktie healsoedïenesje dov båehtjierdimmiedaerpiesvoetem vuarjesje. Ihke dïhte guhte nænnoestimmiem dorjeme, man bïjre datne ih leah siemes, edtja nuepiem åadtjodh sov vuajnoem jarkelidh, edtjh klååkemem dohkoe seedtedh. Dastegh ij dov klååkemem jååhkesjh, dle dïhte vijriesåbpoe seedtesåvva Fylhkenålmese akten minngemosth nænnoestæmman. Fylhkenålman nænnoestimmie lea dïhte minngemosth, jïh dïhte sjyöhtehke healsoedïenesje tjuara nænnoestimmiem jeakadidh.

Datne maahtah birredh Fylhkenålmam vuarjasjidh mejtie healsoedïenesje sov dïedth tjïrrehtamme

Fylhkenålma maahta aaj sjæjsjalidh mejtie barkijh healsoe- jïh hoksedïenesjisnie sijjen dïedth meadteme, guktie nåake sjïdteme dutnjien. Maahta dej jeanatjommesi dïedti bïjre årrodh, gaskem jeatjah jis faageles tjïrkesvoete fååtese jïh sjeavohtsvoetedïedtese meadteme. Datne dan bïjre birrh aktene prievesne Fylhkenålmese. Jis gaajh vesties meadtoeh dle Fylhkenålma sæjhta aamhtesem vijriesåbpoe seedtedh Staaten healsoevaaksjoemasse (Statens helsetilsyn), mij gaskem jeatjah maahta vaatnoem vedtedh healsoebarkijidie, jallh nænnoestimmien darjodh autorisasjovneteehpemen bïjre.

Vihkeles tjïertestidh Fylhkenålman vuarjasjimmie daejnie aamhtesinie ij ryöktesth ulmiem åadtjoeh klååkijen reaktide. Jalhts datne nåake båehtjierdimmiem åådtjeme, dle ij leah dov naan jïjtsistie reakta maaksoem jallh orre båehtjierdimmiem åadtjodh.

Vis mer